02. jan. 2023 - 15:12

Trusler med pistol: Politiaktion og anholdelse



Stor drama i Espergærde efter anmeldelse om mulig pistol

Flere patruljer er ved mandag ved 15-tiden til stede ved Ved Stationen 1 i Espergærde, hvor der er indløbet en anmeldelse om, at en person har spottet en gruppe på tre unge knægte med en pistol-lignende genstand.

“Da betjentene får fat i de unge knægte, har den ene af dem smidt pistolen fra sig. Han vælger efterfølgende at vise politiet, hvor pistolen ligger. Her kan man konstatere, at det er en hardballpistol,” siger vagtchefen ved Nordsjællands Politi til Presse-fotos.dk

Han oplyser samtidig, at ingen mennesker er blevet truet med pistolen.

De tre unge er blevet anholdt i forbindelse med sagen og bliver nu kørt til politistationen.



ANDRE LÆSER OGSÅ