Treårig datter holdt fanget i bur: Far tiltalt for frihedsberøvelse

En treårig pige er blevet holdt fanget i et skraldespandsstativ i en lade af sin far. Da pigen blev fundet af sin mor, sad hun og græd efter at have tisset i bukserne.

Sådan lyder tiltalen mod en 37-årige far fra Sydsjælland , skriver BT.

Manden er også tiltalt for at have kastet en lighter i hovedet på sin femårige datter. Lighteren ramte pigen i panden med så hård kraft, at hun fik en flænge i panden, som måtte limes sammen på skadestuen.

Af anklageskriftet mod pigernes far fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som B.T. har fået aktindsigt i, er det ikke til at vide, præcis hvor længe den lille pige har siddet spærret inde. Det fremgår af anklageskriftet at der er tale om mellem 30 til 60 minutter, før moren finder datteren.

LIGE NU LÆSER ANDRE: POLITIET MASSIVT TIL STEDE FØR FODBOLDKAMP

Hvis manden bliver dømt, vil det være efter paragraffen om frihedsberøvelse, som kan give alt fra en bøde til fængsel i op til fire år.

Da den 37-årige mand nægter sig skyldig, skal straffesagen afvikles som en domsmandssag, når den kommer for byretten i Næstved, skriver mediet.