Tre meter høje flammer: Skur i Horsens brændt ned

Et skur på Bjerrevej i Horsens brændte ned til grunden natten til søndag.

“Vi kom dertil, og da var skuret totalt overtændt. Flammerne var tre meter høje, og skuret endte med at brænde ned,” fortæller indsatslederen fra Sydøstjyllands Beredskab til presse-fotos.dk

“Skuret lå dog så langt fra hovedhuset, at der ikke var nogen risiko for, at ilden skulle brede sig. Og der er heller ikke sket personskade,” siger indsatslederen.