Tre containere i brand: Kæmpe røgudvikling

Der udbrød nytårsnat brand i tre containere på Vesterdalen i den sydlige Odense-bydel Skt. Klemens.

Branden udviklede masser af røg.

“Vi fik en melding om, at branden var opstået nogle få meter fra en bebyggelse. Men brandvæsenet var hurtigt fremme og fik forhindret ilden i at sprede sig yderligere,” fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck Nielsen, til presse-fotos.dk.

Vagtchefen tilføjer, at brandårsagen er ukendt, men at en brandundersøgelse skal klarlægge, hvad der er sket.

Ingen mennesker kom noget til i forbindelse med branden.