Tre biler i sammenstød på Fynske Motorvej.

Lørdag efter middag er der kø på den Fynske Motorvej ved fra Odense mod Knudshoved mellem motorvejskryds Odense og Tietgenbyen.

3 biler har været i sammenstød på motorvejen, hvor både politi, redning og ambulance er ankommet. En person bliver tilset af ambulancefolkene, men trafikken glider stille og roligt, oplyser Fyns Politi.

“Vi er stadig ude på stedet, hvor vi arbejder på vejbanen. Trafikken glider dog fortsat, så man kan komme igennem”, siger Henrik Strauss, der er Vagtchef hos Fyns Politi.

Politiet regner med at arbejde på stedet i noget tid endnu, men der er ikke nogen fast tid på, hvornår de er færdige.