Traktor og gyllevogn bryder i store flammer

En traktor og en gyllevogn gik onsdag ved 14-tiden i brand

En traktor med en anhænger fuld af gylle er onsdag eftermiddag brudt i flammer på en mark ved Bækmarksbrovej i den vestjyske by Bækmarksbro.

Flammerne startede i traktoren og fik hurtigt fat i den forreste del af gyllevognen.

Brandvæsenet ankom kort efter anmeldelsen til stedet og påbegyndte brandslukningen af køretøj og vogn.

Til trods for den hurtige indsats udbrændte traktoren fuldstændig. Gyllevognen fik store brandskader på den forreste del.

Brandvæsenet er endnu på stedet og foretaget oprydning.

Der er ikke meldinger om, at der skal være sket personskade.

SE OGSÅ: TO UNGE KVINDER DRÆBTE VENINDE: NU ER DE IDØMT LIVSTID