Tragisk: Kvinde død efter brand på plejecenter

En 67-årig kvinde er død efter en brand på plejecenteret Vintersbølle i Vordingborg natten til mandag. 

Det oplyser Michael Skræddergaard, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

Læs også: Har du set Hanne?

Kvinden var beboer på plejecenteret. 

Branden blev opdaget af personalet, som derefter tilkaldte brandvæsnet, ambulance og politi. 

Politiet fik anmeldelsen klokken 01.18. Kvindens pårørende er blevet underrettet. 

Teknikere skal nu i gang med at undersøge årsagen til branden.