25. jun. 2022 - 11:39

Trafikken omdirigeres efter større udslip



En traktor har lækket hydraulikolie over en længere distance i Næstved, det skaber trafikale problemer

Over 500-600 meter på Køgevej og Øverup Alle i Næstved er der sket et større hydraulikolieudslip, der gør en indfaldsrundkørsel spejlglat. Udslippet kommer fra en skolevogns-traktor.

På grund af forureningen på vejen bliver trafikken dirigeret uden om området lige nu.

SE OGSÅ: STUDENT FALDET AF VOGN UNDER STUDENTERKØRSEL

På billederne kan man se, at Midt- og Sydsjællands Brand & Redning er i fuldsving med at gøre rent efter udslippet. Vejen forventes fuld farbar igen inden for en time.