Flere udrykningskøretøjer er rykket ud til et færdselsuheld i Vanløse
Hovedstadens Beredskab er sammen med Københavns Politi torsdag eftermiddag til stede i et kryds på Husumvej i Vanløse.
Her er beredskabet rykket ud i forbindelse med et færdselsuheld mellem to personbiler.
I forbindelse med brandvæsenets oprydningsarbejde på stedet har politiet lukket dele af krydset ned.
Det har ifølge Presse-fotos.dks udsendte betydet trafikkaos i området.
Der er ikke meldinger om alvorlig personskade.
Politiet er nu i gang med at klarlægge hændelsesforløbet – det sker blandt andet ved at afhøre parterne.
Billeder fra stedet viser, at den ene bil har store skader i fronten, mens den anden har i siden.
SE OGSÅ: BOMBETRUSSEL MOD MCDONALDS





