28. jun. 2022 - 18:10

Tour de France pressecenter åbner i Bella Centret



Så er optakten for alvor begyndt til en af de største sportsbegivenheder i Danmark nogensinde!

Tirsdag eftermiddag åbnede Tour De France-pressecenteret i Bella Centeret i København

Her samles mediefolk fra hele verden for at få adgangskort, informationer og ikke mindst en opdateret Tour-guide.

Parkeringspladsen foran centret er fuld af lastbiler, tour-biler og TV-værter.

Det er på fredag, at den første Tour-etape bliver skudt i gang. Det sker i København, hvor rytterne skal køre en 13 kilometer lang prolog.

Anden etape er på lørdag og går fra Roskilde til Nyborg.

Tredje og sidste etape i Danmark er på søndag og går fra Vejle til Sønderborg.