Hverken personer eller virksomheder kan drages til strafferetsligt ansvar for, at en togvogn rev sig løs på Storebæltsbroen den 13. januar 2021.
Det skriver anklagemyndigheden på deres hjemmeside.
Det er nu anden gang, at anklagemyndigheden kigger på, om det er muligt at kunne stille nogen til ansvar for, at vognen havde løsnet sig fra sit fæste.
“Anklagemyndigheden har vurderet, at der heller ikke i dette tilfælde er grundlag for at rejse tiltale i sagen. Hverken enkeltstående personer eller virksomheder har handlet på en måde, der gør det muligt at placeret et strafferetligt ansvar,” siger Jakob Berger Nielsen, Statsadvokaten i Viborg, ifølge hjemmesiden.
Læsset korrekt
Havarikommissionen har også kigget på, hvordan vognen kunne løsrive sig fra fæstet. Her er man kommet frem til, at der ikke er tale om, at vognen skulle være blevet spændt forkert med vilje. Havarikommissionens undersøgelser peger derimod på, ar vognen var læsset korrekt, men det var låseevnen af den vogn, som den var blevet forbundet til, som var svag eller ikke til stede.