Togtrafik standset: Person er blevet ramt af toget

En person er blevet ramt af toget nær Hasselager ved Aarhus torsdag formiddag.

Det bekræfter Østjyllands Politi ifølge B.T.

»Jeg kan ikke sige så meget andet end, at det er rigtigt, der er en personpåkørsel,« fortæller kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi, Jakob Christiansen, til B.T. Aarhus.

Derfor holder alle toge stille mellem Skanderborg og Aarhus i øjeblikket, oplyser DSB.

DSB oplyser, at Intercity og InterCityLyn togene bliver vendt i Aarhus og Fredericia, og regionaltogene vender i Skanderborg

Der vil blive indsat togbusser, som vil køre mellem Aarhus og Skanderborg fra klokken 11:30.

Passagerer til og fra Viby J henvises til Letbanen fra Aarhus.