Toårig forsvundet: Teenager nu i politiets søgelys

Toårige Émile

For snart fire måneder siden forsvandt den toårige Émile fra sine bedsteforældres hjem. Nu er en ny person mistænkt i sagen

Fransk politi mistænker, at en 17-årig dreng kan have andel i Émiles forsvinden.

Drengen forsvandt den 8. juli fra sine bedsteforældres hus i bjerglandsbyen Vernet, der ligger i det sydlige Frankrig.

Siden da har der pågået en massiv eftersøgning efter den lille dreng, men det er endnu ikke lykkedes at opklare, hvad der er sket med ham.

Men nu melder fransk politi ud, at der er en ny mistænkt i sagen.

Det skriver den franske nyhedskanal BFM TV.

Den nye mistænkte er identificeret med en 17-årig dreng, der bor sammen med sine forældre på en gård i nabolandsbyen blot fem kilometer fra, hvor Émile forsvandt.

Han og hans forældre er blevet afhørt om den mystiske sag, og familiens hjem er blevet ransaget over to dage.

SE OGSÅ: ALVORLIGT KVÆSTET: UNGE KVINDER KØRT NED PÅ FORTOVET AF LATTERGASPÅVIRKET BILIST

Ifølge de nye oplysninger skal den 17-årige dreng have haft et heftigt skænderi med Émiles bedstefar den dag, hvor drengen forsvandt.

Det skulle angiveligt være sket, fordi bedstefaren skulle være blevet sur over, at den 17-årige havde påkørt hans mur med sin traktor.

Fætteren til den 17-årige, der også er et af de sidste vidner, der har set den toårige dreng i live, forklarer dog til franske medier, at det ikke kan passe, fordi han ikke kørte i traktoren den dag.

Den påstand modsiges dog af vidner, der har fortalt politiet, at en traktor kørte ved bedsteforældrenes hus den morgen, drengen forsvandt.

“For at være ærlig forstår jeg ikke, hvad efterforskerne forsøger at finde. Et barn forsvinder, og de fokuserer på en ung person, der ikke har noget med det at gøre,” siger fætteren til BFM TV.

SE OGSÅ: DAGLIGVAREKÆDE LUKKER HELE 30 BUTIKKER: STORT OPHØRSUDSALG BEGYNDER

Den 17-årige er kendt for mindre lovovertrædelser med sin traktor.

Fransk politi oplyser, at de holder alle muligheder åbne. Man har endnu ikke gjort nogen fund, der tyder på, hvad der er sket med toårige Émile.