En person er død af sine kvæstelser, efter at en lastbil tidligere mandag aften ramte en personbil på Ringstedvej ved Kalundborgmotorvejen nær Holbæk.
“Den ene part i personbilen er afgået ved døden ved ankomst til Holbæk Sygehus. Passageren i personbilen er stadigvæk i kritisk tilstand,” siger Henrik Møller Nielsen, vagtchef, Midt- og Vestsjællands Politi, til bt.dk
Vagtchefen tilføjer, at politiet mandag aften er i gang med at underrette de pårørende.
LÆS OGSÅ: Læge-helikopter tilkaldt: To personer i kritisk tilstand!
En lægehelikopter kom til stedet efter ulykken for at fragte de tilskadekomne til sygehuset.
Vejen er på grund af ulykken spærret i begge retninger, så Vejdirektoratet opfordrer alle andre til at finde andre ruter.
En bilinspektør er tilkaldt for at klarlægge de nærmere omstændigheder omkring ulykken.