To udlændinge taget for butikstyveri i Netto

Politiet anholdt onsdag to udlændinge for butikstyveri i Netto på Pakkerivej i den københavnske bydel Valby.

De to udførte butikstyverierne i det, som på jura-sprog hedder forening. Det vil sige, at de samarbejdede om det. Den ene udførte butikstyverierne, men den anden forsøgte at aflede personalets opmærksomhed.

De blev imidlertid afsløret alligevel, og politiet vil nu kigge nærmere på deres papirer. Hvis de to ikke er i Danmark på et lovligt grundlag, bliver de udvist.