To udlændinge anholdt for episode med ældre kvinde på gaden i København

Politiet har anholdt to rumænere for efter en episode begået mod en ældre kvinde i København

Et tip fra en borger førte tirsdag til, at to rumænske mænd på 25 og 36 år blev anholdt.

Det oplyser Københavns Politi.

‘Borgeren havde set to mænd følge efter en ældre kvinde, som havde hævet kontanter fra en automat på Østerbrogade. Herefter stjal den ene en ukendt genstand fra kvindens taske,’ lyder det fra Københavns Politi i et opslag på det sociale medie X.

SE OGSÅ: TEENAGER STIKKER MAND NED PÅ ÅBEN GADE EFTER SEKSUELLE OVERGREB

Via anmelderen fik politiet et signalement og et billede af de to mistænkte gerningsmand.

Det førte kort tid efter til, at de begge blev anholdt af en patrulje.

‘Der er tale om to personer på 25 og 36 år. Den 25-årige sigtes også for at overtræde et gældende indrejseforbud,’ oplyser Københavns Politi.

Begge anholdte fremstilles onsdag i et grundlovsforhør ved Københavns Byret.

Her er de sigtet for tyveri.