
Politiet har besluttet at sigte to mænd på hhv. 53 år og 41 år for drabsforsøg på Rasmus Paludan.
Politiet har tiltalt to mænd på 41 og 53 år for drabsforsøg og medvirken til drabsforsøg på Rasmus Paludan under en demonstration i Digterparken i Åbyhøj den 5. juni i år.

Den 41-årige mand tiltales for medvirken til forsøg på manddrab, mens den 53-årige mand tiltales forsøg på manddrab.
Den 53-årige mand blev ramt af politiets skud, da han med kniv i hånden løb om bag politiets afspærringer og ønskede at konfrontere Rasmus Paludan.
Den 53-årige er desuden tiltalt for trusler mod de tilstedeværende politifolk, og ligeledes sigtet for brud på knivloven.

Politiet affyrede i første omgang varselsskud uden at opnå den ønskede effekt.
Efterfølgende skød og ramte de manden med kniven, der faldt til jorden.

Den uafhængige politiklagemyndighed undersøger politiets afgivelse af skud.
Som det er normal kotyme, når politiet anvender skydevåben, undersøges sagen og nødvendigheden af magtanvendelsen, af Den uafhængige Politiklagemyndighed.

