To personer er angiveligt blevet kørt på hospitalet efter et voldsomt sammenstød i et vejkryds i den vestsjællandske by Ruds Vedby
To biler holder smadret på vejbanen omringet af udrykningskøretøjer.
Det er resultatet efter en voldsom kollision i krydset mellem Kragerupgårdsvej og Nykøbingvej i Ruds Vedby lige nord for Slagelse.
“To personer er blevet kørt på hospitalet, og jeg har set den ene af ambulancerne køre væk herfra med udrykning,” fortæller Presse-fotos.dks udsendte.
Redaktionen er ikke bekendt med tilstanden på nogle af de involverede parter.
På billeder fra stedet kan man se, at en mørk personbil holder med en helt smadret front, mens en anden bil er ødelagt i siden.
Brandvæsenet har onsdag middag overstået oprydningsarbejdet.
Anmeldelsen er indløbet klokken 10.23.
SE OGSÅ: MAND I KRITISK TILSTAND EFTER ALVORLIG ULYKKE






