To personer hastet på hospitalet efter motorcykeluheld

To personer er blevet hastet på hospitalet efter et voldsomt færdselsuheld mellem en personbil og en motorcykel i Viborg

Midt- og Vestjyllands Politi er sammen med ambulancetjenesten lørdag lidt over middag blevet kaldt ud til et færdselsuheld på Århusvej mellem Rindsholm og Viborg.

Her var en motorcykel og en personbil kørt sammen.

“En motorcykel kører i retningen ind mod Viborg og overhaler en langsomt kørende bil i første vognbane. Bagfra kommer der en hurtigt kørende bil, som så påkører motorcyklen bagfra. Det gør, at motorcyklen vælter, og motorcyklisten er nu på sygehuset,” siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Carsten Henriksen til Viborg Stifts Folkeblad.

SE OGSÅ: KÆMPE BRAND: SYV BRANDSTATIONER RYKKER UD

Motorcyklistens tilstand er Carsten Henriksen ikke helt præcis kendt med, men vedkommende er angiveligt ikke i kritisk tilstand.

Føreren af den forulykkede personbil er også blevet kørt til tjek på hospitalet, men det er ikke med alvorlig tilskadekomst.

Trafikken på Århusvej ruller normalt igen, men uheldet betød mindre trafikale problemer i området i en periode.