Politiet efterlyser to personer, efter et kontantbeløb er blevet stjålet fra kassen i en frisørsalon på Schweizerpladsen i Slagelse onsdag omkring klokken 12.08.
Midt i åbningstiden er to mænd gået ind i salonen, hvor den ene har taget omsætning i kassen, mens en kunde sad i frisørstolen.
Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
LIGE NU LÆSER ANDRE: 19-ÅRIG I ALVORLIG ULYKKE – KØRTE FRONTALT IND I TRÆ
En mand ringede til politiet, da han undrede sig over, at de to mænd var gået ind i til damefrisøren. Herefter ankom politiet til stedet, hvor de har fået en beskrivelse af de to mænd.
Nu søger politiet vidner, der kan sætte dem i kontakt med de formodede gerningsmænd.
De beskrives som:
A. Ca. 175 cm høj, kort, mørkt hår, mellemøstlig af udseende. Han havde en sort læderjakke med hvid skrift på, og
B. Ca. 175 cm høj. Han havde en hvid skjorte med en sort trøje på og haltede på det ene ben.
Ring 114, hvis du kan hjælpe.