04. maj. 2023 - 22:56

To personer dræbt i lejlighedsbrand: 10 ambulancer på stedet



En mand og et barn er torsdag eftermiddag død i en brand

To personer har torsdag mistet livet i en brand i Flensborg tæt på den danske-tyske grænse.

Branden brød ud i en lejlighed på anden sal i en etageejendom i Harrisleer Straße omkring klokken 16.50.

Ifølge Flensborg Avis var det vidner, der opdagede branden og alarmerede brandvæsenet.

Da de kom frem, stod der flammer ud af vinduer og tag, og brandslukningen startede hurtigt.

“I bygningen har vi fundet to personer, der er afgået ved døden,” fortæller indsatsleder Marco Litzkow fra det kommunale brandværn i Flensborg til Flensborg Avis og Flensburger Tageblatt.

Ifølge Marco Litzkow er det en voksen mand og et barn, der er død i branden.

Flere end ti ambulancer ankom under branden til stedet, og flere beboere blev hastet afsted på hospitalet, mens andre blev behandlet på stedet. Flere akutlæger arbejdede også på adressen.

Brandårsagen er på nuværende tidspunkt stadig ukendt, men allerede nu er det slået fast, at branden er en af de alvorligste i Flensborg i mange år.

Presse-fotos.dks udsendte oplyser klokken 22.30, at der stadig lugter meget brændt omkring adressen – ligesom brandvæsen og politi stadig er til stede.

SE OGSÅ: UHYGGELIG TILTALE: VILLE MASE FRANK IHJEL UNDER BIL