
To mænd er fredag aften blevet lagt ned i håndjern i en camp på Roskilde Festival. Mændene er efterfølgende blevet anholdt og fjernet fra festivalpladsen
En indsatsleder og mindst en patruljevogn fra Midt- og Vestsjællands Politi er fredag kort før klokken 18 til stede i en camp i east-området på Roskilde Festival.
“Vi har anholdt to mænd derude i forbindelse med noget tyveri,” fortæller pressevagten ved politikredsen til Presse-fotos.dk og tilføjer, at der ikke er sket nogen former for personskade.
De to mænd er nu fjernet fra festivalpladsen.
SE OGSÅ: KVINDE DRÆBT I VOLDSOMT FRONTALSAMMENSTØD
Et vidne på stedet oplyser til Presse-fotos.dk, at de anholdte var pantsamlere på festivalen.
Vidnet fortæller samtidig, at telte i den pågældende camp efter anholdelsen blev gennemsøgt. Her blev der angiveligt fundet en mindre mængde kokain.