To personer anholdt: De ville stjæle næsten 1000 liter benzin!

Arkivfoto

Politiet har anholdt to personer, som natten til fredag forsøgte at stjæle benzin under et indbrud på en virksomhed i Ølgod.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

De to personer blev stoppet 26 minutter efter, at politiet fik anmeldelsen om indbrud. De havde gemt sig i nærheden, da politiet dukkede op.

Politiet fandt i den forbindelse dunke, der tilsammen kunne indeholde 970 liter benzin – samt pumpeudstyr.

De to personer er sigtet for indbrud og forsøg på tyveri af benzin/diesel.

OBS! Tanken på billedet har ikke noget med indbruddet at gøre