09. jan. 2023 - 17:57

To personer afgået ved døden i trafikulykke



I forbindelse med en trafikulykke tidligere mandag i Guldborg er to personer nu afgået ved døden

Mandag ved 13-tiden skete en alvorlig trafikulykke på Vigsnæsvej lige vest for Guldborg på Lolland, hvor en lastbil og en personbil var kørt sammen.

To personer i personbilen blev efterfølgende skåret fri af brandvæsenet og fløjet til hospitalet i kritisk tilstand.

De er nu afgået ved døden.

‘Vi må desværre meddele at både fører og passager i personbilen er afgået ved døden. De pårørende er underrettet,’ oplyser Sydsjællands og Lolland-Falster Politi kort før klokken 18.00.

Der er tale om en 66-årig kvinde og en 66-årig mand.”

“Årsagen til ulykken er en lastbil, der kørte langsomt. Derefter kørte en personbil op i lastbilen,” forklarer vagtchef fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Michael Skrædderbo til B.T..

Politiet er færdig med arbejdet på ulykkesstedet.

SE OGSÅ: 19-ÅRIG STUKKET NED I KØBENHAVN



ANDRE LÆSER OGSÅ