28. dec. 2022 - 8:14

To mænd stukket ned i København



Sent tirsdag aften er to unge mænd blevet stukket ned med kniv i København

En 20-årig og en 21-årig mand er i de sene aften timer tirsdag blevet stukket ned på hjørnet af Rantzausgade og Griffenfeldsgade på Nørrebro i København.

Politiet var efterfølgende massivt til stede i området, hvor man havde afspærret et større område.

Der er endnu ingen anholdte.

Vagtchef ved Københavns Politi Dyre Sønnicksen har oplyst til B.T., at de to unge ofres tilstand er stabil.

Gårsdagens knivstikkeri er bare et af flere, der er sket i Københavns politikreds i de sidste dage. Den 26. december skete blandt andet et knivstikkeri på Nørrebro og på Frederiksberg.

Presse-fotos.dk har forsøgt at få en kommentar fra Københavns Politi for at blive klogere på de nærmere omstændigheder. Det har dog ikke været muligt.

Læs mere her: Flere knivstikkerier mandag aften



ANDRE LÆSER OGSÅ