To mænd falder ti meter i arbejdsulykke: Alvorligt kvæstet

En af de to mænd er kommet alvorligt til skade

Da to mænd tidligere mandag faldt ti meter ned og blev kvæstet, skete det under en arbejdsulykke, fortæller politiet nu

En 25-årig og en 35-årig mand er mandag formiddag kort før klokken 11 faldet ti meter ned, da de arbejdede ved Copenhagen Cable Park på Kraftværksvej i København.

Her var de to mænd i gang med at reparation af et kabel.

“De arbejdede i ti meters højde, da kablet pludselig sprang,” siger vagtchef ved Københavns Politi, Espen Godiksen, til B.T.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det var på Kraftværksvej, at mændene faldt ned

Den ene af de to mænd kom i faldet alvorligt til skade, mens den anden fik mindre kvæstelser.

De er begge blevet kørt på hospitalet i ambulance.

Arbejdstilsynet er blevet underrettet om ulykken og er i gang med at klarlægge omstændighederne.

De pårørende er også blevet underrettet.