To mænd bag tremmer: Gemte sig på toilet med narko for 100.000

Retten i Aalborg har efter et grundlovsforhør fredag valgt at varetægtsfængsle to mænd for besiddelse af narko for 100.000 kroner. Mændene havde gemt sig på et offentligt toilet i Skanseparken i Nørresundby.

Det skriver nordjyske.dk

En hundepatrulje fandt frem til de to mænd på det offentlige toilet. Der var 700 gram amfetamin og 93 gram hash.

Det har en gadeværdi på mindst 100.000 kroner.

De to anholdte er en 31-årig mand fra Mors og en 34-årig fra Pandrup-området. Begge nægter sig skyldige.