Der er nu i alt fem mennesker bag tremmer i en sag om drab på et 34-årigt prøvemedlem i Bandidos, som blev fundet skudt på Præstø Landevej i Mogenstrup nær Næstved juledag.
sn.dk skriver, at Retten i Næstved onsdag varetægtsfængslede to mænd i sagen.
Sammen med en 22-årig mand – der også varetægtsfængslet i sagen – er de sigtet for manddrab.
Den 22-årige nægter sig skyldig i drab. Hans forsvar bygger på, at våbnet gik af ved et uheld.
LÆS OGSÅ: Den dræbte mand på Sjælland var 34 år: Politiet har anholdt tre rockere
Desuden er den 22-åriges hustru varetægtsfængslet. Hun er sigtet for ulovlig våbenbesiddelse.
Endelig er en 46-årig mand varetægtsfængslet, fordi det angiveligt var mandens bil, der blev brugt ved drabet – bl.a. til at transportere drabsvåbenet. Han nægter sig skyldig.
LÆS OGSÅ: Anholdt for anden gang: Kvinde skal i grundlovsforhør om rocker-drab i Mogenstrup
De to senest anholdte mænd nægter også skyldige. Dommeren valgte alligevel at varetægtsfængsle dem til 16.februar.

