Melding om påkørsel på letbanen – en kvinde tilskadekommet

Onsdag morgen har politi og ambulancereddere været på udrykning til Jernbanegade i Odense C, hvor to kvinder er blevet påkørt af letbanen. Den ene af kvinderne er kommet lettere til skade, mens den anden er uskadt, oplyser politiet på Twitter.

Kvinderne befandt sig på skinnerne da letbanen kom kørende. For at advare de to kvinder, gjorde letbanen brug af lydsignal. Kvinderne snublede på skinnerne, men letbanen nåede at bremse kraftigt op og derfor kunne de to kvinder komme væk uden de store skader.

Ambulanceredderne har tilset den tilskadekomne kvinde, der ikke er kommet noget alvorligt til.