To hunde skuddræbt: Død kvinde fundet på villavej

En 41-årig kvinde er blevet fundet død i en villa, hvor politiet ved ankomst var nødt til at skyde to hunde. Nu har politiet en opdatering i sagen

Søndag efterforsker Midt- og Vestsjællands Politi fortsat en frygtelig sag fra villavejen Østervang i Holbæk.

Her blev en 41-årig kvinde lørdag morgen fundet død, men politiet er fortsat ikke klar med en nærmere konklusion omkring kvindens dødsfald.

“Vi har ikke fået bestyrket mistanken om, at der skulle være sket en kriminel handling. Men der er nogle ting, vi skal have kigget på for at være sikre på, at vi kan udelukke det, og det arbejde vil fortsætte mandag,” fortæller vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Lasse Jensen til Sjællandske Nyheder.

Politiet blev lørdag færdige med arbejdet på den pågældende adresse, men vagtchefen oplyser, at der stadig er nogle ting, der skal følges op på.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet er her i gang med at foretage undersøgelser på adressen

Midt- og Vestsjællands Politi oplyste lørdag, at politiet modtog anmeldelsen om dødsfaldet klokken 07.55.

Da betjente ankom til adressen, var man nødt til at skyde to hunde for hurtigt og uhindret at kunne sig adgang til stedet.

Presse-fotos.dks udsendte til villavejen fortalte i den forbindelse, at fremmødet af udrykningskøretøjer var stort, og at der blandt andet befandt sig to ambulancer, en akutlægebil og mindst fem politibiler, mens betjente arbejdede i DNA-dragter.

“En maler skulle ind i nabohuset, og politiet sagde til ham, at det var voldsomt, og at han ikke ønskede at se på den anden side af hækken,” sagde Presse-fotos.dks udsendte i den forbindelse.

En teenager er blevet alvorligt kvæstet efter en voldsom episode. Han blev senere fundet i hjælpeløs tilstand af forbipasserende. En 31-årig mand er i den forbindelse anholdt.