To harmonikasammenstød på kort tid: Patruljen kørte videre med horn og blink

Fredag eftermiddag er der sket et harmonikasammenstød mellem flere biler i Herning

Fredag omkring klokken 16.15 fik Midt- og Vestjyllands Politi en anmeldelse om et færdselsuheld på Sikjærvej i Herning.

Kort efter var politi-, brand- og redningsmandskab på stedet.

”Det er ikke så voldsomt, som det ser ud. Der er tale om et harmonikasammenstød mellem tre biler,” oplyser vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi Simon Skelkjær til Presse-fotos.dk.

Bilerne holder nu ødelagt i kanten af vejen.

Vagtchefen oplyser, at der ikke er sket alvorlig personskade i forbindelse med færdselsuheldet.

Den indledende anmeldelse lød på, at en person skulle være fastklemt i et køretøj. Det var dog ikke tilfældet, da beredskabet nåede frem.

SE OGSÅ: 42-ÅRIG MAND VOLDTOG 9-ÅRIG PIGE

Cirka samtidig skete et andet uheld i Herning, derfor kørte Midt- og Vestjyllands Politis patrulje med horn og blink meget pludselig fra dette uheld.

Det uheld, patruljen ræsede hen til, kan du læse om her.