Brandvæsenet er torsdag eftermiddag ved 16-tiden til stede på Femern Village på Strandholmsøvej i Rødby.
Her er brandvæsenet rykket ud efter en automatisk brandalarm er aktiveret på adressen.
Ved ankomst til stedet kunne beredskabet dog konstatere, at der var tale om falsk alarm.
Derfor vendte brandbilerne hurtigt tilbage til stationen.
Det er anden gang på omkring en time, at brandvæsenet forgæves rykker ud til Femern Village i forbindelse med en falsk alarm.