To bomber på 1000 pund fundet: Politiet planlægger sprængning

Politiet har sammen med bomberyddere afspærret et større område ved en mark i Arnkilsmaj nord for Sønderborg. Her har de fundet to bomber fra 2. verdenskrig.

Det oplyser Erik Lindholdt, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi til jv.dk

“Nogle personer har været ude for at se, om de kunne finde et engelsk bombefly fra anden verdenskrig, som skulle være styrtet i området” fortæller han.

Der var dog intet fly at finde, men i stedet fandt personerne de to bomber, som de efterfølgende orienterede myndighederne om.

LIGE NU LÆSER ANDRE: FÆLLESSKABET I PRESSE-FOTOS.DK STØTTER IGEN I ÅR KNÆK CANCER MED STORT BELØB  

De to bomber vejer 500 kilo hver, og Ammunitionsrydningstjenesten er i gang med at finde ud af, hvordan man kan sprænge bomberne på forsvarlig vis.

“EOD forventer at skulle sprænge dem på et tidspunkt, men det bliver ikke foreløbigt, da situationen skal undersøges nærmere først”, fortæller vagtchefen.

Bomberne vil blive sprængt om minimum 48 timer, da situationen skal undersøges først.

Derfor har man afspærret et større område omkring marken, og politiet opfordrer til, at alle holder sig væk fra området, mens arbejdet står på.

Bomberne blev fundet omkring klokken 12.30.