To børn faldet ud af skilift: Fløjet til hospitalet

To børn er kommet alvorligt til skade efter de er fladet ud af en skilift i ved det kendte skisportssted Hemsedal i Norge.

Det skriverlokalmediet Hallingdøren ifølge VG.

Børnene er blevet fløjet til sygehuset, men deres tilstand og de nærmere omstændigheder er endnu ukendte.

(Artiklen fortsætter under billedet)

»Der er blevet taget hånd om to børn, og de vil blive fragtet til sygehus med helikopter,« oplyser det norske politi.

Politiet er i gang med at undersøge, hvordan ulykken er sket og vidner til den alvorlige ulykke er ved at blive afhørt.

Skiliften er blevet lukket mens efterforskningen står på.

Det er ikke længe siden, at en dansk familie var ude for en anden liftulykke, hvor fire personer også blev fløjet på hospitalet. Flere af dem var alvorligt kvæstede.