To biler kørt sammen: En person kørt på skadestuen

To biler har fredag aften været involveret i et sammenstød mellem Østervangen og Kongens Vænge i Hillerød.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Presse-fotos.dk.

– Det er to biler, som kører sammen, men der er ingen alvorligt tilskadekomne i forbindelse med uheldet, siger Daniel Cunneely, som er vagtchef ved Nordsjællands Politi.

– En person er kørt til tjek på skadestuen, men det er ikke alvorligt. Ellers har der kun været materiel skade, siger han videre.

Politiet er færdige på ulykkesstedet, siger vagtchefen.

Anmeldelsen indløb klokken 19:06.