
To 20-årige mænd er blevet anholdt og sigtet for vold, efter at en 25-årig mand blev fundet blødende på vejen Grusvig i Svendborg.
Politiet fik anmeldelsen kl. 04.15 søndag.
Vagtchef hos Fyns Politi, Peter Vestergaard, udtaler ifølge bt.dk, at den 25-årige havde fået ‘meget voldsomme tæsk’, og at han måtte have lægehjælp.
Manden kunne udpege de to 20-årige som gerningsmænd, og politiet anholdt dem kort efter.