Tilfældigt teenagepar dolket ihjel: Asylansøger er tilregnelig

Illustrationsfoto

En palæstinensisk asylansøger er tiltalt for helt umotiveret at dræbe et teenagerpar under en togtur i Tyskland. Nu mener en psykiater, at manden er tilregnelig

Med 12 og 25 knivstik dræbte en 34-årig palæstinensisk mand ifølge anklagen to helt uskyldige og tilfældige ofre i et regionaltog fra Kiel til Hamborg.

Drabene blev begået med en 20 centimeter lang kniv og kostede en 17-årig pige og hende 19-årige mandlige kæreste livet.

Sagen løber i disse dage i landsretten i den tyske by Itzehoe i Slesvig-Holsten, og her har en psykiater netop gjort det klart, at den 34-årige palæstinenser ikke bør slippe for straf på grund af utilregnelighed.

“Jeg observerer ganske vist psykotiske symptomer, men ingen psykose. Dømmekraften er ikke påvirket,” sagde psykiateren torsdag i retten ifølge nyhedsbureauet DPA.

Drabene skete den 25. januar 2023 og foruden den 17-årige pige og den 19-årige mand, der mistede livet ved knivangrebet, blev to andre kvinder og to mænd hårdt kvæstet, da gerningsmanden gik knivamok i toget.

Palæstinenseren, der søgte asyl i Tyskland i 2014, er tiltalt for overlagt mord, der i Tyskland kan straffes med livsvarigt fængsel.

Anklagemyndigheden mener, at knivangrebet og drabene skyldes frustration over en mislykket samtale med udlændingemyndighederne i Kiel, det skriver Jydske Vestkysten.

Det var nemlig efter denne samtale, at den 34-årige mand ifølge anklageren stjal gerningsvåbnet – en 20 centimeter lang kniv – i et supermarked med den klare hensigt at angribe tilfældige mennesker.

Det skete angiveligt i regionaltoget kort tid efter, hvor den 17-årige pige døde efter 26 knivstik. En pulsåre i pigens ene ben blev blandt andet skåret over.

Hendes 19-årige mandlige kæreste blev stukket 12 gange med kniven – et at stikkende ramte mandens hjerte, hvorved han døde.

I anklageskriftet står der, at den 34-årige palæstinenser efter drabene gik igennem toget og angreb fire andre tilfældige mennesker, før en person til sidst fik slået kniven ud af gerningsmandens hånd med en taske.

Den 34-årige mand var kort inden knivangrebet blevet løsladt efter et års varetægtsfængsel i forbindelse med en anden voldssag i Hamborg.

Der forventes at falde dom midt i maj 2024.