Tilbageblik: Peter Madsen sagen

Billede fra flugten den 20. oktober 2020

Det der senere er blevet kendt som ubådssagen udviklede sig over efteråret 2017 og endte med Peter Madsen blev dømt til livstid for blandt andet mord. Presse-fotos.dk har siden den 11. august 2017, hvor eftersøgningen af Kim Wall startede og Peter Madsen blev anholdt, fulgt sagen tæt.

Den 10. august 2017 sejlede ubådsbyggeren Peter Madsen og den svenske journalist Kim Wall ud i Peter Madsens hjemmebyggede ubåd, for at lave en reportage om Peter Madsens arbejde. De kendte ikke hinanden på forhånd, kommunikationen op til sejlturen var sket via mail og SMS.

Samme dag sent om aftenen forsvandt ubåden på mystisk vis. Kim Walls kæreste kontaktede politiet og meldte sin kæreste forsvundet, hvilket igangsatte en større eftersøgning af ubåden. Presse-fotos.dk var tilstede under denne eftersøgning som inkluderede helikoptere og redningsskibe.

Helikopter eftersøger ubåden den 11. august 2017 (Foto: Presse-fotos.dk)

Om formiddagen den 11. august 2017 blev ubåden spottet i Køge Bugt. Her sprang Peter Madsen overbord og ubåden sank. Peter Madsen blev reddet af en motorbåd og bragt til land, hvor han blev anholdt og sigtet for drab.

Anholdelsen skete på trods af at han påstod, at han aftenen før havde sat Kim Wall af ubåden. Dagen efter til et grundlovsforhør bag lukkede døre blev Peter Madsen varetægtsfængslet, sigtet for uagtsomt manddrab.

Under grundlovsforhøret ændrede Peter Madsen sin forklaring til, at der skulle være sket en ulykke på ubåden. Her hævdede han, at Kim Wall fik en luge i hovedet og at han derefter begravede hende til søs. Dommeren fandt, på baggrund af Peter Madsens forklaring, ikke grundlag for at varetægtsfængsle ham for manddrab. Han blev som nævnt tidligere varetægtsfængslet for uagtsomt manddrab.

Ubåden løftes op i Københavns Nordhavn den 13. august 2017 (Foto: Presse.fotos.dk)

Den 13. august 2017, blev ubåden løftet op i Københavns Nordhavn. Presse-fotos.dk var tilstede, da ubåden blev løftet.

Torsoen bliver fundet ved Amager den 21. august 2017 (Foto: Presse-fotos.dk)

Efter otte dage dukkede en kvindetorso op i vandet ved Amager. DNA-undersøgelser påviste to dage senere, at dette var Kim Walls torso der blev fundet. Dette modbeviste altså Peter Madsens forklaring til grundlovsforhøret, da han derfor ikke kunne have kastet liget i vandet i hel tilstand.

Arme, ben og hoved var fjernet fra kroppen og politiet oplyste, at dette er sket ved bevidst afskæring. Der var bundet metalobjekter til liget og man havde forsøgt at presse gasser ud af torsoen, for at få torsoen til at synke.

Pressemøde ved politigården i København den 21. august 2017 (Foto: Presse-fotos.dk)

Samme dag som fundet af torsoen, afholdt politiet et af mange pressemøder i denne sag, hvor offentligheden blev delagtiggjort i udviklingen i sagen. Som ofte blev det afholdt foran et stort internationalt presseopbud ved politigården i København.

Herefter forsætter søgningen efter de resterende ligdele og Peter Madsen fastholdt længe sin historie om, at det var et uheld der havde medført Kim Walls død. Der pågik de følgende dage en stor eftersøgning på Amager, dette dækkede Presse-fotos.dk.

Eftersøgning i Sverige den 24. august 2017 (Foto: Presse-fotos.dk)

Analyser af strømforholdene omkring Øresund rykkede en del af efterforskningen til Sverige. Sverige blev også en del af denne eftersøgning, da Københavns politi lånte svenske politihunde til at eftersøge de resterende lig dele. Presse-fotos.dk dækkede eftersøgningen i Sverige den 24. august 2017, hvor man mente at have spottet ligdele i vandet ud for den svenske kystby Höllviken.

Den 5. september 2017 fastholdt Peter Madsen sin forklaring om, at det var en ulykke der forsagede Kim Wall død. Dette fortalte han ved et retsmøde, hvor han også erkendte han har været en del af et sadomasochistiske miljø og at han var i et åbent forhold med sin kæreste.

Under det fire timers lange retsmøde nægtede Peter Madsen sig skyldig i manddrab, men erkendte usømmelig omgang med lig. Retten gav derefter lov til en undersøgelse af Peter Madsens computer som et led i efterforskningen og krævede en mental undersøgelse. Den mentale undersøgelse blev et krav på baggrund af, at Peter Madsen udtalte han efter ulykken var selvmordstruet.

Undersøgelsen af Peter Madsens computer viste blandt andet videoer af henrettelse af kvinder, samt tortur. Peter Madsen nægtede under et nyt retsmøde den 3. oktober, at det skulle være hans materiale.

Det viste sig senere, at arme, ben og hoved i henhold til obduktionsrapporten var afskåret med en sav efter døden. Obduktionsrapporten nævnte også tegn på vold på kroppen omkring dødstidspunktet. Det kom også frem i lyset, at der var fundet knoglerester fra den afdøde Kim Wall på Peter Madsens tøj.

Den 7. oktober 2017 oplyste det danske politi, at Kim Walls hoved, to ben, tøj og en kniv blev fundet i Køge Bugt. Her undersøgte man hovedet og fandt ikke tegn på frakturer på kraniet, hvilket modbeviste Peter Madsens forklaring. Han nævnte tidligere Kim Wall havde fået en tung luge i hoved og at dette havde forårsaget den svenske journalists død.

Den 30. oktober meddelte Jens Møller Jensen på et pressemøde, at Peter Madsen havde ændret forklaring. Peter Madsen påstod, at Kim Wall måske skulle være død af en kulilteforgiftning. Det blev også nævnt under dette pressemøde, at Peter Madsen erkendte at have parteret Kim Wall.

Jens Møller Jensen oplyste under pressemødet, at der var rejst yderligere sigtelser mod Peter Madsen på baggrund af de tekniske beviser. Peter Madsen blev her også sigtet for andet seksuelt forhold end samleje af særlig farlig karakter. Grundlaget for denne sigtelse var, at der blev fundet knivstik omkring Kim Walls kønsdele.

Den 29. november blev der fundet den sidste arm, efter dykkerne en uge tidligere havde fundet den første. Den var bundet med metalstykker for at få armene til at synke. Efter fundene kunne Kim Walls pårørende få udleveret kroppen, så hun kunne begraves.

Den 16. januar 2018 blev der rejst tiltale mod Peter Madsen. Tiltalen lød på usømmelig omgang med lig, manddrab og andet seksuelt forhold end samleje af særlig farlig karakter. Der blev herved også rejst krav om en dom på livstid eller forvaring. Peter Madsen nægtede sig skyldig i manddrab og andet seksuelt forhold end samleje af særlig farlig karakter.

Den 25. april blev Peter Madsen kendt skyldig i manddrab, andet seksuelt forhold end samleje af særlig farlig karakter, usømmelig omgang med lig og overtrædelse af reglerne om sikkerhed til søs.

Ifølge Københavns Byret havde Peter Madsen planlagt mordet på Kim Wall på forhånd og han havde mishandlet kvinden, mens hun var i live. Peter Madsen blev idømt fængsel på livstid, hvorefter han ankede sagen til Landsretten.

Den 26. september 2018 stadfæstede Østre Landsret byrettens dom. Peter Madsen skulle derfor være fængslet på livstid, som i Danmark er 16 år.

Flugten fra anstalten ved Herstedvester

Peter Madsen flygtet den 20. oktober 2020 (Foto: Presse-fotos.dk)

Peter Madsen forsøgte to år efter at flygte fra fængslet. Den 20. oktober 2020 tog Peter Madsen en kvindelig psykolog som gidsel og flygtede fra Herstedvester Fængsel. Politiet oplyste, at Peter Madsen havde fremstillet en attrappistol og et attrap-bombebælte.

Peter Madsen truede med at skyde den kvindelige psykolog med den pistollignende genstand, hvilket ikke gav fængselsvagterne andet valg end at åbne porten. Peter Madsen løber herefter væk fra fængslet i Albertslund.

Peter Madsen løb ned ad Roskildevej og endte på Nyvej i Albertslund, tiden i frihed for Peter Madsen var kort, da han efter blot 11 minutter blev fanget igen. Der var bomberyddere, hundevogne, aktionsstyrken og kommandocentral var til stede under fange flugten. Peter Madsen truer under anholdelsen politibetjente med at skulle være i besiddelse af en bombe.

Peter Madsen nåede over de 11 minutter i frihed at true personale i fængslet, betjente og en tilfældig billist.

Presse-fotos.dk dækkede fange flugten i Albertslund, ønsker du at se video fra fange flugten, så benyt linket nedenfor.

Grundlovsforhør efter flugt i Retten i Glostrup den 21. oktober 2020 (Foto: Presse-fotos.dk)

Den 21. oktober var Peter Madsen til grundlovsforhør i Retten i Glostrup, hvor han erkendte sig skyldig i flugt og trusler. Han blev efter grundlovsforhøret varetægtsfængslet i 14 dage.