Tilbageblik: Dobbeltdrabet i Herlev

Politi i Herlev efter dobbeltdrabet (Foto: Presse-fotos.dk)

De to rivaliserende svenske bander, Shottaz og Dödspatrullen, har siden 2015 bekriget hinanden. Den 25. juni 2019 mærkede Danmark til denne blodige konflikt, da to svensk-somaliere blev likvideret i Herlev. Presse-fotos.dk dækkede hele forløbet tæt.

Stockholm-forstaden Rinkeby var et forholdsvis fredeligt område indtil sommeren 2015, hvor alt ændrede sig. En gruppe kriminelle fra området begik et millionrøveri mod et svensk vekselbureau, hvorefter andre kriminelle i forstaden følte sig forbigået. Her blev forstaden delt i to.

De to grupper mødtes i en kolonihave, som endte ud med, at en ung mand, blev skudt gentagne gange i ryggen. Blot to dage efter var der hævntogt på en tankstation, hvor en ung mand blev skuddræbt. Den onde spiral, der senere har udviklet sig til 10 drab og en brutal bandekonflikt, var nu startet mellem Shottaz og Dödspatrullen.

Den bil de skuddræbte sad i under angrebet (Foto: Presse-fotos.dk)

Den 25. juni 2019 klokken 17:50 mærkede Danmark for alvor til den blodige konflikt mellem de to svenske rivaliserende bander. To svenske personer blev skuddræbt i Herlev, med en automatvåben af typen AK-47, og en pistol. De to personer blev ofre for de mindst ti skud, der blev affyret mod deres bil.

De to personer sad i deres bil, da der kørte en grå Audi S4 med fem personer op på siden og skød mod ofrene. Den ældste af de fem gerningsmænd havde efter sigende en ledende rolle i den svenske bande, Dödspatrullen.

Før den grå Audi med gerningsmændene stak af, hoppede en af gerningsmændene ud og lavede en Snapchat video af et af ofrene. Herefter delte han videoen på de sociale medier. Videoer af sådanne handlinger ses fra begge sider af konflikten og er en slags magtspil på de sociale medier.

Netop denne Snapchat video blev en vigtig del af efterforskningen, da det kunne bevise at gerningsmændene, havde tilknytning til bandemiljøet. En tilknytning til bandemiljøet i en sådan sag giver en skærpet straf.

Den grå Audi fandt man senere brændt af på en parkeringsplads i Nærum. Bilen viste sig at være stjålet og i bilen fandt politiet en AK-47 og en pistol. De to dræbte var henholdsvis 21 og 23 år gamle, den 21-årige gik under navnet ’Gucci’ og den 23-årige gik under navnet ’Franky’. Begge ofrene var tilknyttet banden Shottaz.

Ambulancer i Herlev efter drabet (Foto: Presse-fotos.dk)

Det ene offer døde på gerningsstedet, mens det andet offer blev meldt i særdeles kritisk tilstand og først senere afgik ved døden. De fem gerningsmænd blev tiltalt for manddrab, forsøg på manddrab, våbenbesiddelse samt biltyveri. Tiltalen for forsøg på manddrab skyldtes, at der sad en tredjemand i bilen som nåede at stikke af.

Grundet drabet var et led i en igangværende bandekonflikt, tog politiet bandeparagrafferne i brug, hvilket kan give dobbeltstraf. Alle de fem personer blev anholdt efter drabet.

Liget der ligger undet et hvidt klæde ved siden af bilen (Foto: Presse-fotos.dk)

De fem gerningsmænd var henholdsvis 17, 17, 20, 22 og 25 år gamle. De to personer under 18 fik den hårdest mulige straf for en person under 18 og blev dømt til 20 års fængsel. De tre resterende gerningsmænd fik dom på livstid.

Da de fik dommen, begyndte den 19-årige at tale og fik de resterende til at grine. Dommer Katrine B. B. Eriksen sagde, at hvis ikke det stoppede ville de blive ført væk.


”Vi sidder her med en usædvanligt rå og brutal likvidering, hvor to mennesker er blevet slået ihjel, og en tredje forsøgt slået ihjel” – sagde Katrine B. B. Eriksen under domsafsigelsen.

Alle de fem gerningsmænd ankede sagen.