Tidligere toptræner er død

Den tidligere cheftræner, Carsten Albrektsen, er død efter kort tids sygdom. Toptræneren, der blandt andet har stået i spidsen for  GOG Håndbold og Bjerringbro-Silkeborg, blev 63 år gammel.

Det skriver Midtjyllands Avis.

Albrektsen døde på sygehuset, hvor han har ligget i kunstig koma, efter han var faldet om.

Den tidligere toptræner var ansat i GOG ad flere omgange, hvor han var med til at hente flere DM-titler til klubben.

Han fortsatte karrieren i Bjerringbro-Silkeborg, hvor han var cheftræner fra 2007 til 2013, hvorefter han blev sportschef.

Carsten Albrektsens familie bekræfter, at han døde fredag og vil blive bisat på lørdag i næste uge.

Et andet sted er Søren Papes bisættelse i gang, hvor mange politikere og pårørende følger hans kiste fra Viborg Domkirke og rundt i byen.