Teknisk fejl stoppede tog: Passagerer måtte evakueres grundet manglende aircondition

Flere passagerer måtte tirsdag eftermiddag evakueres omkring den lille landsby Hyrup i Sydslesvig i det nordlige Tyskland.

Evakueringen skyldtes en teknisk fejl ved jernbaneoverskæringen nær Flensborg.

Det betød, at det regionale tog ikke kunne fortsætte sin rejse.

Omkring 75 passagerer befandt sig i toget, da fejlen indtraf, og de dermed måtte evakueres med hjælp fra brandvæsnet.

Passagererne blev evakueret, da togets vogne ikke havde aircondition, og med en temperatur på omkring 30 grader, var det derfor ikke en holdbar løsning at lade passagererne sidde i den kogende varme.

Tysk politi har endnu ikke oplyst, hvad den præcise fejl skyldtes.

Toget kunne dog fortsætte sin rejse op et senere tidspunkt.

Passagererne blev efterfølgende transporteret videre fra stedet i busser.