En 16-årig dreng er blevet udsat for en skræmmende episode på et stisystem
Mandag aften kom en 16-årig dreng gående på en sti i nordjyske Sæby, da han var på vej hjem til sine forældre.
Omkring klokken 21.50 gik han bag fitnesscentret ved Virkelyst, hvor en mand kom gående mod ham, og da de passerede hinanden, tog manden fat i den 16-årige.
Det fortæller politikommissær Peter Skovbak til mediet Nordjyske.
SE OGSÅ: DRAMA VED STORCENTER: ALLE MENNESKER EVAKUERES
Manden krævede at få udleveret drengens telefon og AirPods, men det var dog ikke noget, som den 16-årige havde tænkt sig at indvillige i.
Derfor opstod der tumult, og det lykkedes drengen at slippe fri og løbe hjem til sine forældre.
Den 16-årige har givet følgende signalement af røveren:
- Dansk
- Omkring 30-35 år
- Ca. 180 cm. høj
- Han var iført mørkt tøj og havde hætten trukket over hovedet.
Hvis du har oplysninger i sagen, bedes du kontakte Nordjyllands Politi på telefon 1-1-4.