Teenager hastet på traumecentret efter voldsom ulykke

En 18-årig kvinde har været fastklemt i sit køretøj, efter hun hamrede ind i et vejtræ. Hun er nu hastet på traumecentret

Nordjyllands Politi har fredag klokken 15.13 modtaget en anmeldelse om et voldsomt færdselsuheld.

Uheldet er sket på Thorupvej uden for Hjallerup i Dronninglund, hvor en 18-årig kvinde er kørt hårdt ind i et vejtræ.

‘Af ukendt årsager mistede hun kontrollen over bilen og kørte frontalt ind i et vejtræ. Massiv materiel skade på bilen, og kvinden fastklemt,’ oplyser Nordjyllands Politi.

Da redningsmandskab ankom til stedet, var den 18-årig kvinde ved bevidsthed og blev klippet ud af bilen af brandvæsenet.

‘Hun er nu under behandling som traumepatient på skadestuen i Aalborg. Hendes tilstand er ukendt,’ oplyser Nordjylland Politi.

En bilinspektør er nu på stedet for at klarlægge de nærmere omstændigheder til ulykken.

‘Vejen på stedet er åben for trafik, men politiet er stadig på stedet og vis venligst opmærksomhed ved kørsel på stedet,’ oplyser Nordjyllands Politi.

Beredskabet vil være på stedet formentlig et par timer endnu.

Det er mindre end et døgn siden, at tre 13-årige piger, en 11-årig pige og en 44-årig kvinde blev indlagt i kritisk tilstand efter en alvorlig ulykke. Den seneste opdatering på alle fem er, at de stadig er i livsfare.