Teenager fængslet for voldsomt knivstikkeri i bowlinghal

En 19-årig mand er blevet fængslet for at have stukket to personer ned med kniv i en bowlinghal i Glostrup

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Knivoverfaldet skete under en episode den 22. april 2023, hvor et større slagsmål brød ud i bowlinghallen på Diget i Glostrup.

Her stak den 19-årige to personer i ben og i bagdel.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“Manden blev anholdt kort efter slagsmålet på baggrund af effektivt politiarbejde. Han er tidligere dømt for vold – hvilket havde betydning for den straf, han blev idømt i går”, siger sagens anklager Mathias Johannsen.

Den 19-årige mand er onsdag blevet fremstillet i Retten ved Glostrup, hvor han blev kendt skyldig i grov vold.

Strafudmålingen for dommen lød på et år og tre måneders fængsel.

Den 19-årige tog sig betænkningstid i forhold til at anke, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Sådan så tweetet ud fra politiet kort efter knivstikkeriet: