Teenager affyrede bomberør i kørende bil

En 17-årig dreng er blevet anholdt for at skyde bomberør ud af kørende bil

Betjente måtte torsdag stoppe en personbil med flere unge mennesker i, efter der blev affyret fyrværkeri ud fra bilens passagersæde.

Omkring klokken 00.45 kom de unge kørende ad Aalborgvej ved Terndrup tæt på Aalborg, da den 17-årige passager holdt et bomberør og skød det ud af vinduet.

“Uheldigvis for dem var der en patrulje tæt på og fik dem standset,” fortæller Mikkel Brügmann fra Nordjyllands Politi i Himmerland til TV 2 Nord.

Den 17-årige dreng, der er bosat i lokalområdet, er nu sigtet for overtrædelse af ordenbekendtgørelsen.

Der er ikke nogen personer, der kom til skade under hændelsen.

SE OGSÅ: TÆNDER 30 KANONSLAG PÅ EN GANG: UNGE HASTET PÅ HOSPITALET EFTER FYRVÆRKERIULYKKE

Illustrationsfoto