Tal med dine pårørende: Ældre kvinde svindlet for flere hundrede tusinde kroner

Arkivfoto

En ældre kvinde fra Randers er netop via telefonen blevet franarret flere hundrede tusinde kroner

Fredag morgen har Østjyllands Politi modtaget en anmeldelse fra en 64-årig kvinde om, at hun er blevet svindlet for flere hundrede tusinde kroner via telefonen.

Hun blev ringet op af en person, der udgav sig for at være fra Rigspolitiet.

‘Ifølge kvinden havde personen, der udgav sig for at være betjent, sagt, at hendes konti var i risiko for at blive misbrugt, og at hun derfor skulle skynde sig at få sine penge i sikkerhed,’ oplyser Østjyllands Politi.

Med den besked blev den 64-årig kvinde lokket til at overføre flere hundrede tusinde kroner fra sin bankkonto og over til svindlerens konto.

SE OGSÅ: BLEV SLÅET I HOVEDET MED STØTTEBEN UNDER RØVERI

Efter flere lignende sager, hvor særligt ældre mennesker er blevet franarret store beløb, har politiet lavet følgende rød, som gerne må deles med ældre pårørende:

• Udlever aldrig personfølsomme oplysninger over telefonen: Hverken banken, politiet eller andre myndigheder vil nogensinde ringe og bede dig om at overføre penge eller opgive koder, kontooplysninger, NemID eller lignende. 

• Læg røret på, hvis du bliver du ringet op og bedt om at overføre penge eller opgive dine koder 

• Søg evt. selv myndighedens eller bankens nummer frem og ring til dem og spørg