Omkring 20 brandfolk har kæmpet med flammer i et autoværksted, som er endt med at udbrænde
Fredag eftermiddag lød alarmen fra et autoværksted, hvor meldinger indikerede, at der var brand på stedet.
Derfor rykkede en større udrykning ud mod Industrivej 16 i den midtjyske by Troldhede, hvor beredskabet ved ankomst rigtig nok kunne konstatere voldsom brand.
SE OGSÅ: HER SIDDER 32-ÅRIG DRABSTILTALT FÆNGSLET
Indsatsleder Anders Gjørret fra Brand & Redning Midtvest oplyser, at flammerne kort efter ankomst kom under kontrol, men at bygningen, der er ejet af Troldhede Autoteknik, ikke stod til at redde.
“Vi er 20 brandfolk til stede. Vi kommer til at være her i en del timer, da efterslukningen kommer til at tage tid. Der er mange steder, hvor ilden kan ligge og ulme, når taget er styrtet sammen,” siger han til Herning Folkeblad
(Artiklen fortsætter under billedet)

Den massive brand betød, at taget på bygningen i forløbet kollapsede, ligesom en masse dæk gik op i flammer og resulterede i kraftig, sort røg i en periode.
Flere brandstationer deltog i udrykningen, det gælder Videbæk, Sdr. Felding, Lem og Herning.
SE OGSÅ: TRANSKØNNET ANGRIBER LIVSTIDSDØMTE PETER MADSEN MED KNIV
På nuværende tidspunkt er det Midt- og Vestjyllands Politis umiddelbare vurdering, at branden er opstået i nogle tekniske installationer.
Det skal nu undersøges yderligere.
Ingen personer er kommet til skade under branden.

