Se ‘Tættere på virkeligheden’ afsnit 4: Unge mødes til gaderæs på Vestegnen

Tættere på virkeligheden er en serie produceret om Presse-fotos.dk for PresseTV. Serien tager dig med bag kameraet, når vores pressefotografer dækker historier og begivenheder i hele Danmark. Har du ikke set de første tre afsnit kan du se dem HER!

Læs herunder nærmere om det fjerde afsnits indhold.

Hundredevis af unge mennesker står spændte på rad og række i mørket langs vejen. To biler i tomgang holder for enden at den store menneskemængde med en starter i mellem sig.

Pludseligt sænker han armene, starten går, og de pimpede biler ræser afsted med monsterfart ned ad gaden.

Presse-fotos.dk er i fjerde afsnit af Tættere på Virkeligheden taget med Striben til biltræf i Glostrup.

“Der er samlet mindst 300 til 400 biler og mindst lige så mange unge mennesker. De mødes og kigger på biler, inden de måske kører ud i et industriområde og ræser. Man mødes, er sociale og hygger,” siger Presse-fotos.dks udsendte fotograf til Biltema i Glostrup, hvor de mange unge mennesker er mødtes til biltræffet.

SE OGSÅ: FREDAG AFTEN ER DER BILTRÆF I GLOSTRUP

I fjerde afsnit kan du også følge Presse-fotos.dks fotograf, når der en lørdag aften indløber meldinger om et færdselsuheld med fastklemte i Rødovre.

Fremme på stedet kan vores fotograf konstatere, at det er fire unge mennesker, der er hamret ind i et træ.

“De her meldinger om færdselsuheld med fastklemte er en alvorlig sag, hvor brandvæsenet ofte skal klippe bilerne i stykker for at få personerne ud,” siger vores fotograf.

SE OGSÅ: BIL KØRT FRONTALT IND I TRÆ

Se med bag kameraet, når Presse-fotos.dk i ‘Tættere på virkeligheden’-afsnit fire endnu engang giver vores læsere et unikt indblik i, hvordan vores pressefotografer arbejder.