Kraftig røg fra lejlighedsbrand

Mandag eftermiddag er politiet, brandvæsen og en ambulance rykket ud til Herninglund i Herning, hvor de har fået melding om, at der er udbrudt brand i en lejlighed.

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte var beredskabet hurtigt fremme på stedet, hvor alle beboere blev evakueret.

“Der har været ild i et køkken på adressen. Beboeren har selv forsøgt at slukke det, inden brandvæsenet ankom,” fortæller den udsendte.

LIGE NU LÆSER ANDRE: PRESSE-FOTOS.DK AFSLØRER: KRIGSMINISTER I ROCKERKLUB ANHOLDT FOR DRAGØR-DRABET

Branden blev slukket, inden den spredte sig til resten af lejligheden.

En person var til kontrol i ambulancen, men blev ikke taget med til hospitalet.