Syv mænd dømt for indsmugling af 400 kilo hash

Retten i Nykøbing Falster har mandag fundet syv mænd skyldige i indsmugling af hele 405 kilo til Danmark.

De syv mænd i alderen 20 til 66 år er alle blevet idømt minimum tre års fængsel, mens flere er blevet udvist af landet.

Hashen blev i februar sidste år transporteret til en adresse ved Nakskov, hvor politiets efterforskning førte til, at de syv mænd blev anholdt, sigtet og varetægtsfængslet.

Sammen med den enorme mængde hash blev der også konfiskeret over en halv million kroner i kontanter.